søndag den 25. marts 2012

til 9.b

Solen skinner så dejligt udenfor i dag. Det er stadig kun marts, men pludselig føles sommeren så tæt på. Jeg glæder mig til sommeren, men jeg føler allerede, at jeg bør nyde den nu. For om blot to måneder, skal jeg sige farvel til min dejlige klasse. Mine kammerater gennem 7 år. Mine søskende. Mine venner. Jeg ved, jeg ikke kommer til at holde kontakten med langt de fleste af dem - for mig skulle dette år bare have været noget, der skulle overstås - alle mine bedste veninder var flyttet eller rejst, kommet videre med deres liv. Nu er det snart min tur, og det føles så forfærdelig underligt. Et eller andet sted synes jeg også, det er ærgerligt. Ærgerligt at sådan en fantastisk klasse skal splittes. Jeg er bange for, at jeg aldrig kommer til at opleve en klasse med så godt et fællesskab. 
Det bliver nemt at sige farvel, for vi glæder os nok alle sammen til at komme videre i livet, møde nye venner, skabe nye oplevelser, men jeg tror, det bliver hårdt i længden. Når vi tænker over det inderst inde, vil vi nok savne hinanden, bare en lille smule.
Jeg selv, glæder mig til, jeg skal på efterskole, men det skræmmer mig også. Jeg skal ud og skabe nye venskaber. Det bliver mærkeligt. Jeg er jo vandt til at få venskaberne serveret på et sølvfad, hver dag jeg kommer ind i klassen. Det er som om I udstråler et “velkommen”. Man føler sig tryg, man føler, man hører til, man føler sig bekræftet.
9. b, I er en fantastisk klasse. VI er en fantastisk klasse. Og hurra for det. Hurra for OS.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar