mandag den 25. april 2011

Om forelskelse..

Det er hårdt at være ulykkelig-forelsket, eller bare overhovedet-ikke-forelsket!


Jeg ville hellere være lykkelig-forelsket end uopnåeligt-forelsket.
Det ville være dejligt, hvis jeg kunne blive sommer-forelsket. 


Men jeg vil allerhelst være evigt-forelsket...

I dag pustede jeg sæbebobler

- for første gang siden jeg var lille.
Dengang elskede jeg sæbebobler.. 
Jeg husker hvordan jeg brugte flere timer på at kigge på de smukke, farverige bobler.
Jeg husker at jeg ikke stoppede før flasken var tom, og da flasken var tom, bad jeg mor om at lave noget mere, men hver gang blev jeg skuffet, fordi det aldrig blev ligeså godt..
Jeg husker hvordan jeg irriteret puffede Andreas væk, fordi han prikkede dem itu med sine dengang små pølse-pegefingre.
Jeg husker hvordan jeg prøvede at fange dem igen og hoppede og dansede rundt i haven, men hver gang måtte give op - forpustet og udmattet..


De minder giver mig ro i sindet..

søndag den 17. april 2011

Det har du ret i.
Hvorfor har jeg aldrig indrømmet det?


At jeg er bange for ikke at leve, ikke at leve mit liv og følge mine drømme, bange for at dø og føle at alt har været spildt?

tirsdag den 12. april 2011

Den eneste person jeg ikke er..


..er mig


Den eneste person jeg aldrig vil forstå..


..er mig


Den eneste person jeg gerne vil være..


..er mig


Den eneste person jeg ALDRIG vil nå..

er  mig..

søndag den 10. april 2011

Sort sol, Let your fingers do the walking

Et sted så koldt
Et sted så smukt
Et sted så langt væk
Et sted så modsat sommer, som jeg ellers glæder mig sådan til!


Jeg besøger dig aldrig, det ved du, men du tager afsted alligevel. Du løber den risiko.
Som om det gør ondt, som  om det sårer mig, som om jeg vil græde!
Du ved jeg gør, du ved det.
Jeg håber du græder, bare den dag vi siger farvel, farvel for altid.. 


For Frida, jeg elsker dig, du er min bedste veninde, min bedste veninde for evigt og altid også når du er væk, forsvundet og rejst til Grønland...


Men selvom du rejser fra mig, og jeg bliver ensom og hjælpeløs tilbage ønsker jeg dig det bedste.
Jeg håber du får en fantastisk rejse og en fantastisk oplevelse.
Jeg vil trøste mig selv ved mindet, mit sidste minde.
Sort sol, SPIL!
Jeg vil spille den stemningsfulde sang vi hørte den aften, bare du og jeg.
Tonight, sang han, og guitaren fyldte mig med kærlighed. 
Jeg indså, den aften, at jeg elskede dig, og nu skal jeg slippe dig igen og lade dig gå! Vil du virkelig bede mig om det?


Farvel Frida, du må have det helt igennem fantastisk!
-Maria

onsdag den 6. april 2011

Raining days..

Lige fra lysten til jordbær og bare tæer til lysten til varm kakao og at ligge under dynen resten af dagen..

Jeg vil sove.
Allerhelst resten af måneden.
Sove mig væk fra denne overskyede himmel.

Jeg savner sommer, jeg savner solen, der skinner på mig og gør mig solbrændt og rød, solen der skinner på mig og giver mig flere fregner en tusind, solen der modner de lækre bær og solen der varmer mig og ham den søde, og hende jeg elsker..

Jeg savner sommer, men jeg må vente, vente med at vågne fra drømmen, vente til måneden er slut og regnen er væk..





 


mandag den 4. april 2011

Når du skriver ned på dit papir

Det er smukt,
når du skriver ned på dit papir.

Selv de sjoveste krummelure bliver til de smukkeste ord,
når du skriver ned på dit papir.

Selv det ulæselige vil jeg læse,
når du skriver ned på dit papir.

Gid jeg kunne skrive som dig, 
når du skriver ned på dit papir.

-til Freja...

En labyrint af uoverskuelige tern..

Matematikaflevering..
DIG skal jeg sætte mig ned og gruble over.. Ikke lige noget, jeg har særlig meget lyst til i dette smukke vejr.
NEJ, nu vil jeg ud og danse i solens stråler og plukke nogle smukke blomster til mit hår!

Vent og se, måske overlever jeg den ikke, måske dør jeg endda!

søndag den 3. april 2011

Det elektriske barometer..

det elektriske barometer!
jeg drømmer,
jeg drømmer om dig..

det elektriske barometer!
du flyver,
flyver på skyerne sammen med mig..

det elektriske barometer!
du er stille,
men ikke så stille som jeg, ikke så stille som jeg, når jeg lytter til dig..

Om at passe på sine øjne...

Hvis jeg blev blændet af din skønhed, ville jeg aldrig kunne se den igen..

Om at vente...


...Det føles som en evighed...

Årets aprilsnar...

..Andreas har fået en kæreste!
HA, som om det nogensinde sker-.-'