mandag den 23. januar 2012

Væk

Jeg kan ikke se ud.
Det eneste jeg kan se, når jeg kigger gennem ruden, er store, gule plamager fra forlygterne på de biler, der drøner forbi mig.
Jeg føler mig fanget.
Fanget i den her bus, som jeg kører med hver morgen. Fanget blandt alle de små, larmende børn. Tiden går så langsomt her. Den står næsten stille. Men alle bilerne derude, de bevæger sig. Fremad.
Busturen er den længste halve time på dagen. Jeg føler mig indelukket - i støj og beskidte omgivelser. Jeg mangler min ipod. Jeg mangler mine høretelefoner til min ipod. Jeg mangler min musik, min isolation fra al den glæde. Den barndom jeg ikke længere har.
Jeg hører ikke til her. Men alligevel sidder jeg i denne bus hver morgen, mens andre lever livet, danser, kysser, griner, oplever og drøner forbi mig.
Jeg har brug for at komme videre. Jeg vil ud af folkeskolen og starte på efterskolen.
Jeg vil have en kæreste, som elsker mig for mig og ikke mit udseende.
Jeg vil væk herfra.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar