I dag pustede jeg sæbebobler

- for første gang siden jeg var lille.
Dengang elskede jeg sæbebobler.. 
Jeg husker hvordan jeg brugte flere timer på at kigge på de smukke, farverige bobler.
Jeg husker at jeg ikke stoppede før flasken var tom, og da flasken var tom, bad jeg mor om at lave noget mere, men hver gang blev jeg skuffet, fordi det aldrig blev ligeså godt..
Jeg husker hvordan jeg irriteret puffede Andreas væk, fordi han prikkede dem itu med sine dengang små pølse-pegefingre.
Jeg husker hvordan jeg prøvede at fange dem igen og hoppede og dansede rundt i haven, men hver gang måtte give op - forpustet og udmattet..


De minder giver mig ro i sindet..